Om CarlsLund

CarlsLund i Fruens Bøge Skov

CarlsLund blev opført i 1871 af kammerherre Chr. Benzon på Kristiansdal, det nuværende Dalum Kloster. Carlslund er opkaldt efter hans søn, Carl. På det tidspunkt lå der allerede flere udskænkningssteder i Fruens Bøge Skov.

Efter kammerherre Benzons død i 1875 solgte arvingerne skoven og de bygninger, der lå i skoven, til Odense Kommune for 53.000 kroner. Siden opførelsen i 1871 har Carlslund kun haft 7 værtsfolk.

Carlslund udbrændte den 20. juni 2015 som følge af en påsat brand, men lokale private investorer har genopført Carlslund, så det igen fremstår som et traktørsted, med egetræsbindingsværk og stråtag i en udførelse, som stort set er identisk med den brændte bygning, men med forbedrede toiletforhold og køkkenfaciliteter, der lever op til nutidens krav.

Book online her

Vælg først Frokost eller Aften
Vælg antal
Vælg dato
Tryk på knappen “BOOK HER”

GRÅ = Ledige borde
SORT = Alt optaget

Husk at vælge om det er frokost eller aften.

Bordreservationer får tildelt 3 timer .

Ønskes yderligere tid, kontakt venligst Restaurant Carlslund.

Sådan laves den berømte Carlslund æggekage

Til én person:

4 æg
2 dl. mælk/fløde (½ mælk og ½ piskefløde)
Salt og peber

Ingredienserne blendes og hældes på en pande, der er varmet med røgfedt, altså fedt fra bacon eller spæk.

Det holdes på panden indtil massen er halv-flydende. Derefter i ovnen ved 185 grader i cirka syv minutter, indtil æggekagen er hævet og pænt gylden i toppen.

Serveres med spæk/bacon, purløg, rødbeder, sennep og godt rugbrød.

Flydende tilbehør er øl og snaps.